|
Vort flags oprindelse.
Det ældste danske flag man kender, er ravnefanen - en rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort. Dette mærke var gennem hele vikingetiden, danskernes kendetegn i krig. Ravnefanen blev kaldet Dannebroge, d.v.s. dannernes broge (klæde, mærke). Skrivemåden har ændret sig, således at Dannebroge efterhånden er blevet til Dannebrog. Efter kristendommens indførelse måtte rav-nen ganske naturligt vige for korset. Det hvide kors på den røde dug dukkede op i begyndelsen af 1200-tallet som korsfarerbanner i forbindelse med flere danske forsøg på at erobre det he-denske Estland. Sandsynligvis har et sådant flag allerede været med i slaget ved Felim i 1208 som biskop Sunesøns kirkelige mærke.
En dansk historiker Peder Olsen, skrev i begyndelsen af 1500-tallet om slaget ved Felim, at den danske hær næsten var slået. Men da påkaldte danskerne ydmygt om Guds hjælp og
“....da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug, og de hørte en røst i luften som sagde, at når det blev løftet i vejret, skulle de visselig vinde en fuldstændig sejr....hvilket også skete”.
Kong Valdemar Sejr besluttede i 1218 at fuldføre erobringen af Estland. Han samlede en stor flåde og landsatte sommeren efter sin hær ved borgen Lyndanisse, som uden vanskelighed blev erobret. En del lokale stammehøvdinge underkastede sig og lod sig døbe. Kong Valdemar sendte dem bort med gaver, men tre dage senere vendte de tilbage med en stor hær og overfaldt danskernes lejr. Kampen blev meget hård, men det lykkedes trods svære tab at holde stand, indtil hovedstyrken nåede frem fra skibene. Sejren blev vundet 15. juni 1219.
Den folkelige overlevering har siden sat Dannebrogs tilsynekomst i forbindelse med Volmer (Valdemar) slaget, og det synes at være en kendsgerning, at Dannebrog den 15. juni 1219 var det nationale kendingsmærke og at det må betragtes som sandsynligt, at kongen efter datidens skik i kampens afgørende fase har ladet fanen føre ind i slaget for at opmuntre sine folk til en sidste kraftanstrengelse.
Siden da har kongen anvendt dette mærke, Dannebrog, som Danmarks symbol.
Dannebrog har i de forløbne århundreder haft forskellige udform-ninger. Det var oprinde-lig kun kongens og orlogflådens, men borgerne i almindelighed ikke måtte flage.
I begyndelsen af 1800-tallet blev folket med voksende styrke sig sin danskhed bevist. En kommission under ledelse af den berømte jurist og statsmand, Anders Sandøe Ørsted, gik ind for at alle landets borgere burde have lov til at flage, men Kong Frederik VI sagde nej, og ved en cirkulæreskrivelse af 7. januar 1834 indskærpedes forbudet mod flagning. Den nationale be-gejstring i marts 1848 skyllede imidlertid alle cirkulærer til side og flagsmykkede byer hilste i de tre krigsår vore soldater, men først ifølge forordning af 7. juli 1854, blev flagning tilladt af alle danske.
Sådan bør man bruge DANNEBROG.
Efterfølgende vejledning i, hvordan man bør bruge Dannebrog, er måske ikke fuldkom-men.
Vi har tilstræbt at beskrive, hvordan man bør behandle Dannebrog i ungdomskorps, for-eninger, skoler, lejre og ved vore hjem, hvis man har den glæde at have Dannebrog og - vel et mærke - benytter det.
Når du har læst denne vejledning, vil du måske bemærke, at der konsekvent er anvendt bestemte ord, ganske enkelt fordi disse er de rigtige.
For eksempel hejser man sit flag og man haler det ned. Man “stryger” ikke flaget. Det gør man kun hvis man overgiver sig o.s.v.
Danmarks-Samfundet håber, at denne vejledning må blive læst og husket af alle, der flokkes om det danske folks ældgamle symbol.
Under besættelsen skrev Kaj Munk bl.a. om Dannebrog således:
Hvorfor vil du hejse Flaget, naar du tror, det er en Klud?
naar du skulker fra den Løftning, der er Flagets Bøn og Bud?
Det at hejse Dannebroge, vogt dig, det er aldrig Spøg.
Flaget hævner, hvis du regner det for et Legetøj.
Det efterfølgende skulle give dig svar på de vigtigste af de spørgsmål der kan fremkom-me ved de lejligheder, hvor man anvender vort flag. Men der kan naturligvis let opstå tvivlstil-fælde. Derfor beder vi enhver, der måtte ønske det, om at henvende sig til DANMARKS-SAMFUNDET. (se side 1107)
Forsvarets Flagdage
29. JAN Holmens Hæderstegn
02. FEB Kampen ved Mysunde 1864
11. FEB Stormen på København 1659
02. APR Slaget på Reden 1801
18. APR Slaget ved Dybbøl 1864
09. MAJ Kampen ved Helgoland 1864
01. JUL Slaget i Køge Bugt 1677
06. JUL Slaget ved Fredericia 1849
25. JUL Slaget ved Isted 1850
05. SEP National flagdag til hæder for veteraner fra de internationale missioner
04. OKT Stormen på Frederiksstad 1850
Faneindvielse.
Mange spørgsmål om hvorfor, hvornår og hvordan foregår faneindvielsen, gør det naturligt indledningsvis at bringe følgende historiske baggrund vedr. faneindvielser.
Beretningen er udarbejdet af Hærens Arkiv i 1969 og herfra bringes følgende uddrag.
Indvielse af en fane var i begyndelsen ganske naturligt et militært ceremoniel og et vigtigt led heri synes at have været islagningen af samtlige de søm, der skulle holde fanen til stangen.
De ældste eksisterende regler foreskriver, at den nye fane skulle slås på stangen i regimentschefens bolig af chefen selv og hans øverste officerer.
Noget senere - i 1766 - synes man at være gået over til, at alle befalingsmænd fra yngste fænrik og op efter slog et søm i. Så snart dette var sket, blev den nye fane præsenteret, og - som det var skik og brug - blev faneeden aflagt.
I 1842 noteredes atter en ændring. Nu skulle den nye fane indsendes til den rege-rende konges palæ, hvor repræsentanter for den militære afdeling derpå indfandt sig og overværede søm islagningen. på dette tidspunkt opstod begrebet “det eller de kongelige søm”. Man har eksempler på op til fem sådanne søm med kongens “navneciffer”.
Nu tildags sker en militær faneindvielse altid ved den pågældende afdeling (Re-giment). 1. søm islås af et medlem af Kongehuset, 2. søm af Forsvarschefen og 3. søm af Che-fen for Hærens Operative Kommando.
Som man ser af ovenstående er det et gammelt militært ceremoniel, som de civile organisationer har videreført i tilpasset form, gennem de godt 125 år civile foreningsfaner har eksisteret.
Betydningen af indvielsen er den ganske enkle, at man herigennem understreger at denne fane nu er vor forenings fane og den skal følge os i vort virke - som idrætsfolk, spejde-re o.lign. - og den vil være med i festlige stunder, men ikke mindst også ved de alvorlige lejlig-heder, hvor vi f.eks. tager afsked med det mangeårige medlem.
Følgende praktiske vink bør følges:
Ceremonien skal være vel planlagt og aftalt med alle deltagende parter.
Ceremonien må gennemføres under hensyntagen til de vidt forskellige mulighe-der, der er fra sted til sted.
Generelt kan anføres, at planen skal være så enkel, at intet mislykkes.
De tre søm, der skal slås i for Kongen/Dronningen, Fædrelandet og foreningen, er de tre øverste søm (i spydenden).
Sømmene er slået i forvejen, hvorfor der kun skal slås symbolsk
på sømmene med 2-3 lette, men hørlige slag. HUSK derfor tilstedeværelsen af en lille hammer og forbered, hvor fanen skal anbringes under den fortsatte sammenkomst efter indvielsen.
Hav altid en fanebærer og en fanevagt, der forud har indøvet udrulning af fane m.v..
Er der en talerstol, kan fanen lægges på denne under ceremonien, men ellers læg-ges fanen blot ned i hånden på talerne/evt. fanevagten iflg. aftale.
Husk, fanedugen holdes fri af gulv/jord.
Skal der synges fællessang som f.eks. “Der er ingenting der maner...” med et eller flere vers, skal sangen være fordelt til alle.
Når ovenstående praktiske spørgsmål er i orden gennemføres selve faneindvielsen let i nedenstående rækkefølge:
1. Skal fanen udleveres ved samme lejlighed står givende organisations repræsentant klar med den sammenrullede fane, som han/hun overrækker til formanden med en kort lyk-ønskningstale. Formanden takker meget kort og giver fanen til fanebæreren og samtidig ordren “Rul fanen ud”.
Er fanen udleveret ved tidligere lejlighed står fanebæreren og - vagten klar med fanen og afventer blot ordren “Rul fanen ud”. Fanestangen sænkes nu til vandret - fanebæreren ruller fanen ud i et roligt tempo - fanevagten sikre at gulv/jord ikke berøres.
Er der musik tilstede, røres trommerne eller der blæses hornsignaler.
Når udrulningen er forbi, ventes få sekunder hvorefter fanen rejses til lodret og tages ved fod.
2. Formanden annoncerer: “Vi går nu til indvielse af vor nye fane - jeg giver ordet til NN, der vil slå det første søm i for Majestæten Kongen/Dronningen. NN får hammeren og med front mod publikum siges f.eks.: “Det er mig en stor glæde og ære at slå det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen”. Hvorefter de symbolske slag udføres på øverste søm og hammeren gives tilbage til formanden. Derefter gives ordet til NN.2, der vil slå det andet søm i for Fædrelandet og endeligt gives ordet til NN.3, (normalt formanden) der selv slår det 3. søm i for foreningen.
Det første søm islås normalt uden egentlig tale, bortset fra de “citerede ord”. De næste 2 søm medfører normalt, at de pågældende ønsker at fremsætte nogle ekstra bemærknin-ger, men det er vigtigt at det bliver så kortfattet, at manuskript kan undværes.
Er fanen under indvielsen anbragt hvilende mod podiet, kan den forblive der un-der hele forløbet. Skal den lægges direkte i hånden på talerne, rejses den og tages ved fod efter hver søm islagning.
Når sidste søm er slået i, synges evt. den afsluttende sang og herefter gives ordren “Før fanen på plads” . (Det forud planlagte sted, evt. en fanefod anbragt umiddelbart ved talerstolen).
Der kan ikke gives regler for, hvem der skal slå de 3 søm i. Vi kan blot anføre, at såfremt amtet er repræsenteret, bør det være amtets repræsentant, der slår det 1. søm i for Kon-gehuset.
Såfremt borgmesteren er tilstede eller repræsenteret, ligger der noget symbolsk i at det er “den folkevalgte lokale repræsentant”, der slår sømmet i for Fædrelandet.
Er der et æresmedlem til stede kan denne indsættes på enhver af de tre poster.
Generelt sagt - som afslutning - skal alle problemer blot løses på den efter vilkårene på stedet bedste måde.
Brug af Faner ved særlige lejligheder.
Fanen føres op af en fanebærer og en fanevagt. Hvis der er udpeget en fanefører går denne foran fanen. Såfremt flere faner indgår vil der normalt være udpeget en fælles fanefører.
Fanerne tages ved fod og retstilling indtages.
Under indmarchen rejser alle sig med front mod fanerne. Forsamlingen sætter sig først, når opmarchen er tilendebragt.
I forbindelse med fællesspisning, underholdning, foredrag osv. stilles fanerne i fanefod, hvis sådanne haves, således at fanebærerne kan få lejlighed til at hvile sig. Evt. kan fa-nebærerne afløses af faneførerne eller fanevagterne
Inden den officielle fests afslutning føres fanerne ud i samme orden og rækkeføl-ge som ved indmarchen, medmindre man lader dem forblive i fanefod til festen er forbi.
Dannebrog sammen med andre faner
Når et overnationalt flag - f.eks. FN-flaget - anvendes, skal dette have den for-nemste plads og helst hejses på en stang, der er særligt placeret.
Anbringes Dannebrog og et andet lands flag på væggen med stængerne over kors, skal Dannebrog sidde til venstre med stangen over det andet flags stang.
Kirkelige handlinger
I årenes løb er der gentagne gange rettet henvendelse til Danmarks-Samfundet vedr. spørgsmålet om, hvornår og hvorledes Dannebrog benyttes i kirken. Dette emne står di-rekte i forbindelse med den stærke tilknytning, der altid har været mellem kirken og nationens samlingsmærke. Vi har da også år efter år kunne glæde os over, at fane/flagfesterne for en væsentlig dels vedkommende har fundet sted i mange af landets kirker.
Selve spørgsmålet om Dannebrog i kirken, kan ikke besvares entydigt og generelt, men nedennævnte retningslinier bør følges:
1. Uanset hvilken form for kirkelig handling der er på tale skal spørgsmålet altid rettes til præsten og familien.
2. Er svarene positive, er det rigtigst at man i samarbejde med præst/kordegn, fastsætter hvornår fanen(erne) skal ankomme og afgå samt hvor den/de skal placeres under højtide-ligheden.
Ceremoniel ved begravelser
Faner medtages ved begravelser kun efter aftale med de pårørende og præ¬sten.
Den fanebærer, der skal føre sin forenings fane, må altid have for øje, at det er en tillidspost, han har.
Hans påklædning bør være mørkt, dog gerne blazer, hvid flip og mørkt slips og gerne hvide handsker. Sko bør være sorte.
Fanen bør altid være velpudset.
Til begravelser bør mødes et kvarter før tiden.
Hvis kisten allerede er anbragt i kirken eller kapel, føres fanen ind kort tid før højtideligheden finder sted.
Hvis kisten først ankommer til kirke eller kapel umiddelbart før højtidelig¬heden finder sted, placeres fanen med fanevagt ved indgangen og føres ind, når følget har taget plads.
Når/hvis kisten føres ud, går fanebærer og fanevagt umiddelbart foran den¬ne, idet som regel præst og kordegn går forrest.
Stiller der flere faner
samordnes disse af en fælles fanefører. Han fører fanerne fra samlingsstedet til de anviste plad-ser. De faner, der har nærmest tilknytning til den afdøde, opstilles nærmest ved kistens hove-dende.
Når velsignelsen lyses og ved jordpåkastelsen fældes fanen i en vinkel af 450
Ved graven
opstilles fanen/fanerne så nær kisten som muligt.
Når kisten sænkes i graven sænkes fanerne i en vinkel af 450
Ved jordpåkastelsen
fældes fanen i en vinkel af 450.
Inden der takkes af, begiver fanebæreren sig hen fil graven og afgiver en sidste honnør ved langsomt at sænke fanen vandret tre gange over graven. Er der flere faner, kan mere end 3 faner sjældent sænkes samtidigt over graven De øvrige bliver da stående i retstilling med skuldret fane.
Hver gang fanen sænkes over graven gås ud fra retstilling. Denne ceremoni er dog flere steder forladt.
Herefter samler fanebæreren sin fane omkring stangen ved hjælp af fangsnoren. Fanedugen holdes samlet om stangen, når fanen føres tilbage til samlingsstedet (våbenhuset), hvor den rulles sammen og anbringes i hylster.
Ved bisættelser
kan der være flere muligheder for afslutning af den kirkelige handling.
Hvis kisten bæres ud for at blive kørt væk, føres fanen foran kisten ud af kirken og der tages opstilling umiddelbart ved bagenden af rustvognen. Når rustvognen kører bort, sænkes fanen i en vinkel på 450
Hvis følget går et stykke af vejen efter rustvognen, følger fanen umiddelbart efter rustvognen og når denne kører bort, forholdes som ovenfor. Hvis kisten bliver stående i kirken/kapellet, går fanebærer og løjtnant hen foran kisten og sænker fanen - evt. tre gange - og går derefter som de første ud af kirken/kapellet.
Hvis kisten, som det sker enkelte steder sænkes ned i gulvet i kapellet, sæn¬kes fanen over kisten under nedsænkningen.
Derefter går fanen først ud af kirken/kapellet.
Skal fanen(erne) ikke forsynes med sørgeflor?
Principielt bærer faner ikke sorg.
Det gamle sørgebind på armen er også forlængst ude af billedet.
Forsikring af faner
En fane er en kostbar genstand. De fleste faner er modtaget som gaver og derfor tænkes der ikke altid på dette. Men ildebrand, tyveri og hærværk forekommer, så husk derfor at indregne den aktuelle fanepris i forsikringssummen.
Vejledning i opbevaring m.v. af fanen.
Renovering af gamle faner er meget kostbart. Følg derfor nøje opbevaringsreglerne.
1.a. Når en fane ikke er i brug, bør den opbevares og behandles som nedenfor beskrevet, i det uhensigtsmæssig behandling kan medføre at dugen krøller stærkt og evt. mugner og skørner.
Til opbevaring bør anvendes:
- et fanehylster af svært kunstlæder e.lign. og
- et fanesvøb (rulleklæde).
b. Hvis fanen under brug er blevet våd bør den, såvidt det er
praktisk muligt, tørres inden den rulles sammen og anbringes i
fanehylsteret. Fanen må under ingen omstændigheder pakkes ind
til opbevaring, før dugen og eventuelle fanebånd er helt tørre.
Tørring bør foregå langsomt og ikke anbringelse i sollys eller ved varmeapparat eller radiator.
c. Indpakning til opbevaring foregår ved, at fanespyd, fangsnore
og evt. fanebånd først aftages. Fanesvøbet lægges på et bord
e.lign., fanen lægges på svøbet og fanesvøb og fanedug rulle
sammen om stangen, men ikke for stramt. Eventuelle fanebånd
foldes sammen een gang og lægges ind i den sidste omgang af
fanesvøbet, dog således at metalbøjlerne ikke kommer i berø-
ring med fanedugen.
Fanespydet og fangsnorene lægges i den udvendige lomme på fane-
hylsteret.
d. Opbevaring efter sammenrulningen bør ske i et tørt rum med
normaltemperatur, ikke i nærheden af varmeapparat e.lign.
e. Ved dobbeltdug skal fanedugen ikke rulles om stangen, men lægges i bløde lag (plisseres) langs stangen inden lagene holdes sammen med fanesnorene, når fanen lægges i hylster. Derved undgås den ødelæggende luftpose.
2. Såfremt fanen - og da navnlig en silkefane - bruges som dekoration eller ligende, indendørs gennem længere tid, kan den opstilles lodret eller skråt i en fanefod (eller -støtte), men fanedugen lider herved og det vil være bedst, hvis fanen anbringes således, at dugen hænger fuldt udfoldet ned fra den vandret anbragte stang.
Danmarks-Samfundet
På Valdemarsdagen den 15. juni sælges det lille dannebrogsflag. De indsam¬lede kroner administreres af Danmarks-Samfundet, som blev stiftet i 1908 - og hvis formål er: »At styrke det danske folks fædrelandskærlighed og dets kærlighed til flaget«.
Dette søges opnået ved.
»Oplysning om dannebrogs betydning og rette brug, uddeling af flag og faner - samt anden støtte til nationalt og humanitært formål, samt arbejde for at gøre Valdemarsdagen til national højtidsdag«.
Oplysning om ansøgning om flag og faner
Eventuelle ansøgninger kan omfatte:
1) En fane med stang på 320 cm med standardtilbehør, dvs. med spyd og snor med kva-ster.
(Ekstra-tilbehør - F.eks. fanehylster, bandoler m.v. må anskaffes for egen regning).
2) En fanedug med snor og kvast, agraman (bånd) og søm til monteringen.
(Eventuelt broderi, guldtryk, applikering osv. - altid for egen regning).
Ansøgningsblanket og øvrige oplysnin-ger herunder om evt. tilskud til ind¬køb af en silkefane kan indhentes hos:
Danmarks-Samfundet
Idrættens Hus, 2605 Brøndby
Kontortid: Mandag-torsdag kl. 09-12
Tlf. 42 45 55 55.
Udsmykning af nyanskaffede faner
I følge Hendes Majestæt Dronningens bestemmelse må en forenings fane ikke udsmykkes med Hendes Majestæts broderede eller trykte monogram på fanedugen.
Derimod må Hendes Majestæts monogram i metal indsættes i fanespydet, og dette bør væ-re det normale i denne regents periode.
Fanedugen kan med broderi eller guldtryk udsmykkes i henhold til foreningens vedtægter § 2
| 
