|
Foreningens organisation
Foreningens organisation fremgår af vedtægternes § 5
Bemærkninger
1. I overensstemmelse med normal foreningspraksis vil hovedbestyrelsen lede og fordele arbejdet indbyrdes og udføre det med bistand af lokalforeningerne og/eller enkeltmed-lemmer. Hovedbestyrelsen gennemfører de dele af arbejdet, der enten kræver særlig ekspertise eller skønnes at være af landsdækkende omfang, ved hjælp af støtte fra en-keltpersoner og/eller arbejdsudvalg, i hvilke hovedbestyrelsen er repræsenteret ved en udvalgsformand der leder og fordeler udvalgsarbejdet og er ansvarlig overfor hovedbe-styrelsen for løsning af opgaverne.
2. Lokalforeningerne fastsætter, jf. vedtægternes § 8, egen organisation og støtter hoved-bestyrelsen ved afgivelse af udvalgsmedlemmer samt løsning af særlige opgaver, alt ef-ter direkte aftale.
3. Evt. tvivlsspørgsmål om afgrænsning af lokalforeningernes indbyrdes områder, afgøres af hovedbestyrelsen og skal fremlægges til behandling på førstkommende repræsentant-skabsmøde.
4. Referater af møder lægges – efter godkendelse – på foreningens hjemmeside.
Hovedbestyrelsen
Møde 1. Hovedbestyrelsesmøder afholdes efter behov, normalt et møde i kvartalet og med og med angivne hovedformål:
Jannuar Arbejdsmøde, klargøring til repræsentantskabsmøde Maj: Repræsentantskabsmøde. Konstituerende møde. Nedsættelse af udvalg og opfølgning af repræsentantskabets beslutninger. Juni: Arbejdsmøde, direktiver for videre arbejde Sep: Arbejdsmøde og formandsmøde
Faste dagsordenpunkter: Se pkt. 2 Desuden efter landsformandens bestemmelse, herunder medaljeindstillinger o.a. fortroligt stof. Kortfattet beslutningsreferat lægges efter godkendelse på foreningens hjemmeside og meddelelse tilgår lokalforeningerne.
2. Formandsmøder, jf. vedtægterne afholdes normalt i september måned. Møderne indkal-des med fjorten (14) dages varsel og dagsorden vedlagt, normalt udarbejdet af landsfor-manden. Forslag til dagsorden fra lokalforeningerne skal være fremsendt senest fire (4) uger før mødet.
Fast dagsordenspunkter 1. Landsformanden orienterer om landsforeningsarbejdet. 2. Udvalgsformændene redegør for eget område. 3. Behandling af lokalforeningernes forslag. 4. Drøftelse af/orientering om kommende aktiviteter. 5. Eventuelt. Kortfattet beslutningsreferat lægges på hjemmesiden med meddelelse til lokalfor-eningsformændene.
3. Generelt: Møderne henlægges til et sted med central beliggenhed og arrangeres af landssekretæren. Dirigent udpeges/vælges efter behov, ellers er landsformanden mødeleder og opbevarer til daglig dirigentklokken.
4. Ydelser: Disse fastsættes af hovedbestyrelsen på arbejdsmøde i januar (juni) i.h.t. de i budgettet anviste midler og udbetales efter dokumentation, i forbindelse med møderne.
Kommunikation
I mellem møder forudsættes det, at hovedbestyrelsesmedlemmerne uformelt og skrift-ligt/telefonisk opretholder indbyrdes kontakt. Dette gælder også medlemmer af udvalg, for hvilke de er formænd.
Landssekretæren skal modtage kopi af alle skrivelser til/fra hovedbestyrelsen og dennes medlemmer indbyrdes samt skrivelser til/fra landsforeningen.
Sager af fortrolig karakter behandles af landsformanden og arkiveres af landssekretæren, når disse er færdigbehandlet. Tilsvarende gælder for emner af international/nordisk interesse.
Mødeindkaldelser tilsendes Medlemmer af hovedbestyrelsen Suppleanter til hovedbestyrelsen
Kartoteksfører Ansvarshavende redaktør af DEN BLÅ BARET Webmaster Historisk konsulent (hvis en sådan findes)
Mødereferater tilsendes Medlemmer af hovedbestyrelsen
Kartoteksfører Ansvarshavende redaktør Suppleanter til hovedbestyrelsen Lokalforeningsformænd Udvalgsformænd Andre adressater efter behov Offentliggøres på hjemmesiden efter godkendelse af hovedbestyrelsen
Opgavebeskrivelser for HB medlemmer
Landsformanden:
- Leder foreningen ved hjælp af hovedbestyrelsen og diverse udvalg, i overensstemmelse med foreningens love.
- Repræsenterer foreningen indad- og udadtil, overfor sideordnede og foresatte foreninger samt officielle myndigheder o.l.
- Er medlem af nordisk udvalg og repræsenterer foreningen inter-nationalt.
- Udarbejder og aflægger årsberetning (hvortil udvalgsformændene bidrager) for repræsentantskabet.
- Leder hovedbestyrelsesmøder og formandsmøder og lader indkalde til disse
- Søger på enhver måde at fremme foreningens tarv og trivsel for at bidrage til sammenholdet og kammeratskabet samt ved konstruktive forslag, at bidrage til foreningens fremgang.
- Er på vegne af De Blå Baretter leder af Kammeratstøtte-ordningen.
Næstformanden (Udpedes ved konstitueringen):
- Fungerer i landsformandens fravær, nationalt og internationalt.
Landssekretæren (Udpeges ved konstitueringen):
- Leder foreningens daglige administrative funktioner, undtagen de under landskassereren hørende funktioner.
- Ajourfører og udarbejder ændringsforslag til administrative ret-ningslinier og bestemmelser.
- Fører foreningens protokol.
Landskassereren:
- Leder administrationen af foreningens økonomi
Resterende hovedbestyrelsesmedlemmer:
- Anvises på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde eller af landsformanden.
Opgavebeskrivelse for funktioner udpeget af hovedbestyrelsen:
Landskartoteksføreren (Vedtægternes § 12.)
- Fører foreningens medlemskartotek.
- Ajourføre adresser til avispostkontoret.
Ansvarshavende redaktør ::
- Forestår udgivelsen af medlemsbladet.
Webmaster :
- Forestår etablering og drift af De Blå Baretters hjemmeside samt opretter relevante profiler på Facebook og lignende medier
Vedtægter for De Blå Baretter Danmarks Internationale Veteran Organisation
§ 1 Foreningen
Stk. 1 Foreningens navn: De Blå Baretter Danmarks Internationale Veteran Organisation
[Betegnelsen De Blå Baretter har sin oprindelse fra foreningens start, idet det var tidligere FN-Soldater (Blå Baretter), der i 1968 grundlagde FN-Soldaterforeningen, og til ære for de mange Blå Baretter, der igennem årene har skabt grundlaget for den nuværende organisation, er denne benævnelse bevaret].
Stk. 2 Foreningens hjemsted: Den til enhver tid siddende landsformands bopæl (hjemby).
§ 2 Formål
Stk. 1 Det er foreningens formål: 1. at samle hjemsendt og tjenstgørende personel, der har deltaget i fredsstøttende og humanitære missioner, for herigennem at styrke og knytte de kammeratlige bånd blandt medlemmerne 2. at medvirke til oplysning om de aktiviteter dansk personel deltager og har deltaget i 3. at hædre veteraner – herunder afdøde - på værdig vis 4. at forvalte de midler der stilles til foreningens rådighed 5. herunder bl.a gennem Kammeratstøtteordningen (KSO) eller på anden måde at hjælpe veteraner, som efter hjemkomst fra international tjeneste har behov herfor 6. at oprette og støtte lokale foreninger o. l. i disses arbejde.
Stk. 2 Ovennævnte formål skal søges nået ved: 1. afholdelse af lokale, nationale og internationale stævner, møder, sociale arrangementer og andre aktiviteter 2. afholdelse af kurser og informationsmøder 3. udgivelse af et medlemsblad 4. etablere og drive en relevant hjemmeside 5. udbredelse af informationer ved brug af alle relevante medier.
Stk. 3 Foreningen skal i sin virksomhed etablere og vedligeholde kontakt og samarbejde med forsvarsministeriet (FMN) og forsvarskommandoen (FKO) og andre af forsvarets myndigheder og institutioner samt med foreninger og sammenslutninger - også på internationalt plan - som det efter foreningens formål skønnes naturligt. Det er en forudsætning, at foreningens fulde identitet bevares og at repræsentantskabet godkender nationale og internationale aktiviteter.
§ 3 Symboler mv.
Stk. 1 Foreningens farver er rød, hvid og blå (de nationale og FN’s farver). Foreningens logo er et våbenskjold med aftegning af Dannebrog og i midten FN’s symbol. I dannebrogsskjoldets øverste venstre felt er anført NATO, i øverste højre felt er anført OSCE og i nederste felt af det hvide kors anføres EU.
Stk. 2 Brug af foreningens logo er kun tilladt med hovedbestyrelsens godkendelse
Stk. 3 De Blå Baretter markerer sin status som international veteranorganisation ved at anvende det fælles veteranmærke i tilknytning til foreningens officielle logo.
Stk. 4 Foreningen anlægger en FN, en OSCE, en NATO, en EU samt en national fane
Stk. 5 Foreningsfanen fører foreningen De Blå Baretters logo med teksten ”De Blå Baretter” i øverste stangfelt side 1 samt det fælles veteranmærke med teksten ”Danmarks Internationale Veteranorganisation” i øverste stangfelt side 2.
Stk. 6 1. Foreningens fane opbevares hos den til enhver tid værende fanebærer. 2. Fanebæreren stiller altid, så vidt det er muligt, med fanen når foreningen skal repræsenteres ved denne. 3. Den lokalforening, i hvis område fanen skal repræsenteres, skal stille de nødvendige fanevagter og om nødvendigt en fanebærer.
§ 4 Foreningens medlemmer
Stk. 1 Enhver, der har gjort eller gør tjeneste i henhold til § 2 Stk. 1 og har modtaget en medalje herfor (eks. FN-medalje, NATO-medalje eller Forsvarets medalje), kan optages som medlem af foreningen.
Stk. 2 Kartoteksføreren optager medlemmerne og anviser en lokalforening. Såfremt en ansøger over for foreningen har udvist en væsentlig negativ adfærd, kan ansøgningen afvises, idet ansøgningen inden afvisningen forelægges den aktuelle lokalforening. Afvisningen kan ankes til repræsentantskabet, der afgør optagelsen.
Stk. 3 Enkeltpersoner samt medlemmer bosiddende i udlandet kan optages som medlemmer direkte under landsforeningen, men uden stemmeret i relevante forsamlinger.
Stk. 4 Beslutning om eksklusion af medlemmer, der har gjort sig skyldig i én i den offentlige mening vanærende handling eller som skader foreningens omdømme og tarv, kan kun træffes af repræsentantskabet. Den til eksklusion indstillede har ret til personligt at forsvare sig her.
Stk. 5 Som støttemedlem kan optages enhver, der måtte ønske det. Støttemedlemmer betaler normalt kontingent og modtager foreningsbladet. Herudover har støttemedlemmerne ingen forpligtelser eller rettigheder i foreningens anliggender.
§ 5 Foreningens styrelse
Landsforeningens organer: 1. Repræsentantskabet 2. Hovedbestyrelsen 3. Formandskabet 4. Lokalforeningerne mv.
§ 6 Repræsentantskabet
Stk. 1 Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed og fastsætter selv sin forretningsorden
Stk. 2 Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i april, maj - ordentligvis inden 15. maj - og indkaldes med mindst 4 ugers varsel med angivelse af foreløbig dagsorden. Endelig dagsorden med angivelse af, hvem der er på valg/modtager genvalg og alle relevante bilag udsendes senest 2 uger før mødet
Stk. 3 Landssekretæren foranlediger at dagsorden, hovedbestyrelsens beretning, indkomne forslag og alle bilag bliver bekendtgjort overfor lokalforeningerne, som er ansvarlig for at informationerne tilgår repræsentanterne. I videst muligt omfang bør alle informationer være tilgængelige elektronisk – herunder være på foreningens hjemmeside.
Stk. 4 Repræsentantskabet består af: 1. Hovedbestyrelsen 2. Ansvarshavende redaktør 3. Ansvarshavende webmaster 4. Repræsentanter for lokalforeningerne, valgt af disse, består af lokalforeningens formand, som er fast repræsentant, samt en repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer pr. 31. dec. året forud. 5. En (1) observatør for FN-museet uden stemmeret. 6. særligt indbudte, fx foreningens æresmedlemmer, uden stemmeret.
Stk. 5 Hovedbestyrelsesmedlemmer kan ikke samtidig være repræsentanter for lokalforeninger.
Stk. 6 Dagsordenen skal mindst omfatte: 1. Valg af stemmetæller 2. Valg af dirigent 3. Prøvelse af deltagernes stemmeret 4. Godkendelse af dagsorden 5. Hovedbestyrelsens beretning, v/ formanden 6. Indkomne forslag 7. Regnskab a. Regnskab for det foregående år b. Budgetrevision for indeværende år 8. Budgetforslag for det kommende regnskabsår/ fastsættelse af kontingent 9. Valg til hovedbestyrelsen jf. §7 stk.1 10. Eventuelt
Stk. 7 Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være foreningen i hænde umiddelbart efter lokalforeningens generalforsamling og senest 10. marts.
Stk. 8 Valg til hovedbestyrelsen foretages af repræsentantskabet. Der kan vælges et medlem, der ikke er valgt af en lokalforening som repræsentant. Et siddende hovedstyrelsesmedlem kan genvælges, såfremt der foreligger en vægtig skriftlig begrundelse for fraværet samt accept fra medlemmet om genvalg. 1. Alle valg afgøres ved simpel stemmeflerhed. Genvalg kan finde sted. 2. Ved skriftlig afstemning, hvor der skal vælges x antal personer, og der er foreslået flere end der skal vælges, må der på stemmesedlen skrives fra 1 til x antal personer, der skal vælges. 3. Personvalg sker altid skriftligt, såfremt der er mere end én (1) kandidat. 4. Hver repræsentant samt hvert medlem af hovedbestyrelsen, ansvarshavende redaktør har hver én (1) stemme ved afstemninger 5. Alle sager (bortset fra vedtægter) afgøres ved simpel stemmeflerhed
Stk. 9 Repræsentantskabet kan beslutte indstiftelse af hæderstegn o.l.
Stk. 10 Repræsentantskabet kan udnævne personer, medlemmer som ikke-medlemmer, der har ydet en særlig fortjenstfuld indsats for foreningen, til æresmedlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfrie.
Stk. 11 Repræsentantskabet beslutter, hvilke organisationer, såvel danske som internationale, foreningen er tilsluttet. Foreningen er tilsluttet: 1. World Veterans Federation (WVF) 2. The Board of the Nordic Blue Berets (BNBB) 3. Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL) 4. Dansk Motions Forbund (DMF)
Stk. 12 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes når hovedbestyrelsen skønner dette nødvendigt, eller når mindst 1/3 af repræsentantskabet skriftligt fremsender ønske derom med angivelse af begrundet dagsorden, der ønskes behandlet. Der anvendes samme indkaldelsesprocedure som ved ordinært møde.
Stk. 13 Landsforeningen afholder udgifterne til forplejning i forbindelse med repræsentantskabet. Alle øvrige udgifter i forbindelse med repræsentantskabsmøder er for egen/lokalforeningens regning. Dog dækkes lokalforening Bornholms faktiske rejseudgifter.
§ 7 Hovedbestyrelsen
Stk. 1 Medlemmer til hovedbestyrelsen vælges på foreningens repræsentantskabsmøde og består af: 1. landsformand, der vælges i ”ulige år” 2. kasserer, der vælges i ”lige år” 3. 6 hovedbestyrelsesmedlemmer, hvor a. 3 vælges i ”lige år” b. 3 vælges i ”ulige år” 4. Udenfor hovedbestyrelsen vælges for 1 år: a. 2 til 4 suppleanter b. 2 kritiske revisorer c. 2 revisorsuppleanter d. 1 fanebærer
Hovedbestyrelsen kan beslutte at nedsætte relevante udvalg efter hovedbestyrelsen behov.
Stk. 2 Foreningen tegnes af landsformanden, og denne kan give fuldmagt i økonomiske anliggender.
Stk. 3 Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire (4) bestyrelsesmedlemmer samt formanden eller næstformand er til stede.
Stk. 4 Hovedbestyrelsens opgave er: 1. at konstituere sig umiddelbart efter repræsentantskabsmødet 2. at lede og tilrettelægge foreningens arbejde og udføre sit virke i overensstemmelse med § 2 3. at føre protokol og aflægge beretning for sin virksomhed overfor repræsentantskabet 4. at holde løbende kontakt til lokalforeningerne og herunder afholde mindst et årligt formandsmøde 5. at repræsentere foreningen udadtil på nationalt og internationalt plan 6. at nedsætte udvalg til varetagelse af særlige opgaver 7. at udpege ansvarshavende redaktør af medlemsbladet samt at udgive bladet mindst 4 gange årligt 8. at udpege ansvarshavende web-master 9. at vælge registreret revisionsfirma 10. at foranledige skriftlige aftaler med alle relevante samarbejdspartnere og ansvarshavende
Stk. 5 Suppleanter for hovedbestyrelsen kan deltage i bestyrelsesarbejdet efter hovedbestyrelsens bestemmelse, dog uden stemmeret.
Stk. 6 Ansvarshavende redaktør og ansvarshavende web-master deltager i såvel hovedbestyrelsens møder som formandsmøder med stemmeret.
Stk. 7 Hovedbestyrelsen udpeger Kammeratstøtteordningens forretningsudvalg, som består af: 1. en daglig leder 2. en stedfortræder 3. en kasserer 4. samt yderligere en suppleant.
Siddende landsformand er ordentligvis daglig leder af Kammeratstøtteordningen.
Stk. 8 Hovedbestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er landsformandens /næstformandens stemme afgørende.
Stk. 9 Hovedbestyrelsesmøder kan indkaldes af landsformanden eller et flertal af hovedbestyrelsen
Stk. 10 Alle udgifter forbindelse med hovedbestyrelsesmøder afholdes af landsforeningen. Det er et krav, at der benyttes den billigste rimelige form for transport.
§ 8 Formandsmøder
Stk. 1 Hvert efterår – ordentligvis sidste uge i september - afholder hovedbestyrelsen et formandsmøde for alle lokalforeningernes formænd.
Stk. 2 Formandsmødet er et forum til gensidig inspiration og drøftelse af relevante, aktuelle og visionære problemstillinger og kan danne oplæg til fremtidige aktiviteter såvel lokalt som nationalt.
Stk. 3 Landsforeningen afholder udgifterne til forplejningen. Alle øvrige udgifter i forbindelse med formandsmøder er for egen/lokalforeningens regning. Dog dækkes Lokalforening Bornholm faktiske rejseudgifter.
§ 9 Lokalforeningerne
Stk. 1 Landsforeningens vedtægter er umiddelbart gældende for lokalforeningerne, der selv udarbejder deres vedtægter i overensstemmelse hermed. I øvrigt er lokalforeningerne selvrådende i egne anliggender, herunder organisationsform med mulighed for etablering af klubber inden for området.
Stk. 2 Senest 1. marts indsender lokalforeningerne til landsforeningen: 1. Vedtægter, såfremt der har fundet ændringer sted 2. Bestyrelsens konstituering med oplysning om navn, adresse, tlf. og mailadresse på alle medlemmer 3. Navn, adresse, tlf. og mailadresser på de af lokalforeningen valgte repræsentanter og suppleanter til repræsentantskabet.
Stk. 3 Lokalforeningerne SKAL benævnes: De Blå Baretter, xxxxxxx (navn, der skal godkendes af hovedbestyrelsen).
§ 10 Regnskab
Stk. 1 Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december
Stk. 2 Kassereren skal føre de for regnskabsaflæggelsen nødvendige bøger – disse kan være elektroniske
Stk. 3 Årsregnskab fremlægges af kassereren på det ordinære repræsentantskabsmøde.
Stk. 4 Status på det aktuelle års regnskab fremlægges på det ordinære formandsmøde.
Stk. 5 Foreningens midler indsættes på bankkonto, hvorpå der kun kan hæves af landskassereren eller landsformanden.
Stk. 6 Senest 1. februar skal regnskabet være afleveret til det valgte revisionsfirma. Senest 10. marts skal revisionsfirmaet afgive dets bemærkninger og aflevere det færdige regnskab til foreningen Senest 10. marts skal de interne kritiske revisorer afgive deres bemærkninger til foreningen.
§ 11 Kontingent
Stk. 1 Kontingentet indeholder betaling for medlemsbladet.
Stk. 2 Kontingentets størrelse fastsættes hvert år af repræsentantskabet i forbindelse med budgetforslag, jf. § 6 Stk. 6, pkt. 8.
Stk. 3 Kontingentet opkræves helårligt med forfaldsdato den 15. februar. Nye medlemmer betaler hel- eller halvårligt kontingent. Efter den 24. oktober og året ud, betales helt kontingent gældende fra indmeldelse og næste år. Manglende betaling af kontingent, medfører sletning af medlemskab og nulstilling af anciennitet.
Stk. 4 Lokalforeningernes andele tilsendes lokalforeningerne ca. 1. maj, og medio december. Samtidig meddeles lokalforeningerne, hvilke medlemmer, der har betalt
§ 12 Medlemskartotek
Stk. 1 Foreningens medlemskartotek føres og holdes ved lige af landskartoteksføreren. Kartoteket indeholder følgende oplysninger: 1. Medlemsnummer 2. Indmeldelsesår. (Første regnskabsår, hvori der betales kontingent) 3. Kontingentforhold - lokalforening 4. Aktuelle stilling, navn, fødselsdato, fuldstændig postadresse, telefonnummer samt mail-adresse 5. International tjeneste (sted og hold) 6. Tildeling af dekorationer og foreningens hæderstegn 7. Oplysning om tillidsposter i foreningen
Navn og adresse bruges til registrering ved avispostkontoret. Navn, adresse og øvrige oplysninger tilsendes lokalforeningerne i passende omfang og på passende medie.
Stk. 2 Lokalforeningerne kan mod betaling rekvirere adresselabels på medlemmer i lokalforeningen og uden beregning rekvirere diverse medlemslister elektronisk. Det er medlemmernes ansvar at oplyse om adresseændringer.
§ 13 Varesalg
Stk. 1 Hovedbestyrelsen koordinerer i samarbejde med FN-museet fremstilling og forhandling af blazermærker, emblemer, souvenirgenstande samt medaljer og officielle beklædningsgenstande med tilknytning til foreningen.
§ 14 Vedtægtsændringer
Stk. 1 For vedtagelse af ændringer i disse vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de tilstedeværende repræsentanter stemmer for ændringerne. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt.
§ 15 Foreningens opløsning
Stk. 1 Foreningen kan opløses, når 4/5 af repræsentantskab på to hinanden følgende møder med normalt varsel og indkaldelse stemmer herfor.
Stk. 2 Ved opløsning af foreningen skal dennes midler og effekter anvendes til fordel for FN-Museet.
Vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 26. sep. 2009
Landsformand: Bjarne Hesselberg
Dirigent: Ib Jensen
Landssekretær: Hans Høg
|