|
World Veterans Federation (WVF) er en international non-governmental organisation (NGO) som samler alle foreninger og organisationer for de, som har oplevet krigens belastninger, kæmpende side om side eller som modstandere i kamp, og som ønsker at bidrage til en mere fredelig, retfærdig og fri verden baseret på principperne i United Nations Charter og i den internationale lovgivning om menneskerettigheder. WVF har rådgivende status overfor FN´s Generalsekretær i alle spørgsmål der vedrører veteraner. WVF blev grundlagt den 29. november 1950 i Paris af krigsveteraner, folk fra modstandsbevægelserne, tidligere deporterede og krigsfanger fra seks forskellige lande, heriblandt Danmark. Frihedskampens Veteraner var med til at grundlægge WVF. WVF har nu 186 medlemsorganisationer med ca. 29 millioner medlemmer fordelt i 89 forskellige lande på de fem kontinenter. Hver nation har én stemme på generalforsamlingen. En nation kan godt have mange veteranorganisationer tilsluttet WVF, hvorfor det kræver en national koordination at fastlægge, hvem der aktuelt har ret til at anvende nationens ene stemme.
WVF afholder generalforsamling hvert 3. år. Generalforsamlingerne placeres på skift på de forskellige kontinenter. Den 24. generalforsamling blev afholdt i 2003 i Johannesburg i Syd Afrika. Den 25. generalforsamling blev afholdt i 2006 i Kuala Lumpur i Malaysia. Den 26. generalforsamling afholdes i 2009 i København.
WVF er overordnet ansvarlig for generalforsamlingens gennemførelse, men baserer sig på at veteranorganisationerne i værtsnationen udfører det praktiske arbejde omkring planlægning og gennemførelse af det samlede arrangement. Frihedskampens Veteraner var med til at grundlægge WVF i 1950, og har repræsenteret danske interesser indtil 2003, hvor De Blå Baretter overtog den danske stemme. De Blå Baretter repræsenterer således nu alle danske veteranorganisationer i WVF. I konsekvens heraf, har WVF overdraget ansvaret for planlægning og gennemførelse af den 26. generalforsamling til De Blå Baretter. De Blå Baretter har ansøgt Forsvarsministeren om finansiel og praktisk støtte til planlægningen og gennemførelsen af generalforsamlingen. Forsvarsministeren har ved brev af 16. august 2007 meddelt sin støtte, samt at Forsvarskommandoen vil støtte generalforsamlingen med op til 2 mio kr., samt i nærmere aftalt omfang yde praktisk støtte. Forsvarsministeren forudsætter, at De Blå Baretter indgår en klar og forpligtende aftale med Forsvaret, således at arrangementet holdes inden for de udmeldte rammer.
De Blå Baretter støttes under planlægningen og gennemførelsen af: - Forsvarsministeriet - Forsvarskommandoen - Forsvarets Personeltjeneste - Hjemmeværnskommandoen - Totalforsvarsregion København - Den Kongelige Livgarde - Frihedskampens Veteraner - Interforce - Wonderful Copenhagen og - NHG A/S
De Blå Baretter skal på vegne af World Veterans Federation og i snævert samarbejde med Forsvaret planlægge og gennemføre WVF 26. generalforsamling i København i oktober 2009. Præsidenten og Generalsekretæren for World Veterans Federation er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af generalforsamlingens møder
Generalforsamlingen gennemføres i København i perioden 19. – 23. oktober 2009.
Yderligere information om World Veterans Federation kan findes på www.wvf-fmac.org
Generalforsamlingen gennemføres efter nedenstående foreløbige plan:
15 – 24. oktober 2009: Etablering og drift af generalforsamlingssekretariat (internationalt + værtsnation)
17. – 18. oktober 2009: Møder i World Veteran Federations ”Executive Board”.
19. oktober 2009: Formiddag: Åbning af Generalforsamlingen. Eftermiddag: Plenum møde. Aften: Velkomstmiddag, formel.
20. oktober 2009: Formiddag: Kransenedlæggelse ved Krigsmindesmærke. Et passende mindesmærke kunne være mindesmærket for faldne i allieret tjeneste ved Kastellet. Æreskompagni samt musikkorps fra Den Kongelige Livgarde Efterfølgende modtagelse og reception på Københavns Rådhus. Eftermiddag: Plenum møde Aften: Reception med Buffet på Frederiksberg Slot. Afsluttes med Søværnets Tamburkorps.
21. oktober 2009: Formiddag: Regionale møder Eftermiddag: Regionale møder Aften: Reception
22. oktober 2009: Formiddag: Plenum møde Eftermiddag: Ekskursion Aften: Fri
23. oktober 2009 Formiddag: Plenum møde Eftermiddag: Afslutnings møde. Aften: Farvel – middag
Der påregnes deltagelse af ca. 200 delegerede samt 100 – 200 gæster fra følgende nationer: ORGANISATION FORVENTET DELTAGERANTAL Executive Board (+) 9 Stab WVF 5 Veteranorganisationer med delegeretstatus fra: Albanien 2 (Algier 2) Australien 5 Azerbaijan 1 Benin 2 -3 Bosnien 5 - 6 (Brasilien 1) 1 Burkina Faso 1 Cameroun 1 Congo (Rep. of) 1 Cuba 2 Cypern 3 Danmark (som arrangør flere end normalt) 20 Elfenbenskysten 2 England 4 Etiopien 2 Filippinerne 4 Finland 5 Frankrig 2 Ghana 2 Grækenland 2 Guinea 1 Holland 4 Indonesien 4 Israel 3 Japan 2 Jordan 2 Kroatien 10 Korea 2 Kuwait 3 Libyen 2 Makedoenien 1 Malaysia 5 Mali 1 Marokko 4 Mozambique 2 Nepal 2 Nigeria 3 Norge 4 Pakistan 2 (Palestina 3) Polen 2 Portugal 4 Rumænien 1 Rusland 5 Senegal 2 Serbien 2 Singapore 4 Slovenien 2 Spanien 4 (Sri Lanka 1) Sudan 2 Sverige 4 Syd Afrika 2 Syrien 2 Taiwan 6 Thailand 2 Tjekkiet 2 Tyrkiet 2 Ungarn 4 USA 2 Vietnam 3 Yemen 2 Ægypten 2
Veteranorganisationer med observatørstatus fra: (Bangladesh 2) Brunei 1 Ny Zealand 1 Laos 2 Saudi Arabien 3 Tyskland 2 Qatar 1
Der inviteres repræsentanter fra følgende internationale organisationer: Arab Veterans Union 2 International Confederation of Former Prisoners of War 2
Yderligere inviteres akkrediterede ambassadører og militær attacheer fra deltagerlandene til at deltage i dele af generalforsamlingen.
|