|
Vordingborg den 20. april 2010
OPLÆG TIL EN DANSK VETERANPOLITIK.
Formål:
Veteranpolitikken skal i bredest muligt omfang beskrive og fastlægge det danske samfunds ambitionsniveau for den støtte, samfundet vil yde veteranerne fra det danske internationale engagement i militære og humanitære missioner og deres pårørende før, under og efter en udsendelse.
Veteranpolitikken skal blandt andet beskrive og fastlægge den vifte af muligheder, der skal være til rådighed for hjælp og støtte til håndtering af mulige psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsendelsen.
Veteranpolitikken skal tage højde for, at den udsendtes indsats skal værdsættes, og at samfundets ansvar herfor tydeliggøres.
Veteranen i centrum:
Veteranpolitikken skal omfatte de personer og deres pårørende, der falder inden for det definerede veteranbegreb:
Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret, men kan også være afgået fra organisationen og overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.
Definitionen tager sit udgangspunkt i personel udsendt fra 1948 og fremefter.
(Forsvarskommissionens rapport af marts 2009)
Ansvarsfordeling:
Samarbejdsmodellen illustrerer betydningen af et effektivt samarbejde mellem Folketing/regering/samfund, personelorganisationer/fagforeninger og veteranorganisationer. Det er naturligvis veteranen og hans pårørende, der står i centrum.
Ansvarsfordelingen er meget simpel:
- Folketing/Regeringen er 100% ansvarlig for at soldater/veteraner og deres pårørende før, under og efter en mission får sådanne vilkår, at de efter afslutningen af en udsendelse kan vende tilbage til et normalt liv, med en livskvalitet svarende til den der var gældende forud for udsendelsen.
- Personelorganisationerne/fagforeningerne skal under anvendelse af deres forhandlings og aftaleret sikre de bedst mulige økonomiske og sociale vilkår for såvel soldaterne som deres pårørende før under og efter en udsendelse..
- Veteranorganisationerne skal på bredest mulig vis støtte op om veteraner og deres pårørende, for i samspil med de to øvrige aktører at medvirke til at skabe livslange normale og gode livsvilkår for veteranen og hans pårørende.
Veteranpolitikken skal beskrive rammerne for samarbejdsrelationerne mellem de tre aktører, med skyldig hensyntagen til de frivillige organisationers betydning for det samlede arbejde.
Veteranadministration:
Med henblik på at sikre, at veteranerne og deres pårørende får den støtte de er berettiget til, etableres en VETERANADMINISTRATION, som får det samlede ansvar for støtten, uanset om støtteopgaven ligger hos det statslige, regionale eller kommunale område. Veteranadministrationen skal arbejde efter princippet ”Én dør og ét telefonnummer” og derved sikre, at veteraner kun skal henvende sig ét sted for at få den nødvendige støtte.
Veteranadministrationen skal etableres som en selvstændig myndighed, gerne direkte under Forsvarsministeriet.
(De lande vi sammenligner os med, har oprettet sådanne institutioner, f.eks. Norge, Holland, England, Frankrig og USA)
Veteraners identitet:
Støtten til veteraner udmøntes på mange forskellige områder. For at skabe sikkerhed for, at veteraner kan dokumenter deres krav på støtte overfor relevante personer og myndigheder, skal alle veteraner udstyres med et særligt identitetskort for veteraner. Det giver omvendt også en sikkerhed for, at kun berettigede veteraner kan anvende de støtteordninger, der etableres.
Alle personer, som opfylder definitionen på at være en veteran tildeles et veteran-ID. Identitetskortet udstedes af Veteranadministrationen, og skal indeholde alle nødvendige data på chip eller magnetstrimmel. Administrationen af et veteran-ID kan evt. uddelegeres til en veteranorganisation.
Veteran-ID kortet kan anvendes i mange sammenhænge. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Rehabilitering:
Efter endt udsendelse og ved evt. overgang til et civilt liv, skal forsvaret tilsikre, at alle veteraner får ansættelse i job eller påbegynder – og gennemfører – et uddannelsesforløb.
Veteraner kan efter deres udsendelse have pådraget sig fysiske eller psykiske skader. Rehabiliteringen af disse omfatter genoptræning og kompetenceudvikling, med en målsætning om, at de kan få et normalt arbejdsliv.
Der foretages en kompetenceudredning for alle veteraner. Raske og skadede. Ud fra de kortlagte kompetencer og veteranens ønske om fremtidigt arbejde iværksættes støtte til kompetenceudvikling og jobsøgning.
Rehabilitering prioriteres højt, og der oprettes et centralt rehabiliteringscenter i forbindelse med Veteranadministrationen, samt mindre rehabiliteringscenter i forbindelse med de garnisoner, der udsender personel til internationale missioner.
Der lægges vægt på, at rehabiliterings indsatsen dækker såvel sunde og raske veteraner, som de der har pådraget sig fysiske og/eller psykiske skader.
Det er noteret, at Forsvaret ansætter handikappede veteraner. Det er imidlertid også noteret, at de handikappede optager normerede stillinger for feltduelige soldater. Af hensyn til enhedernes kampduelighed, forøges forsvarets normering med et antal årsværk til handikappede veteraner – ud over norm. Der regnes indledningsvis med 300 årsværk.
Erstatninger og pensioner:
Veteraner og deres pårørende skal sikres erstatninger og pensioner af en sådan størrelsesorden, at de livslangt kan opretholde en levestandard, der ville svare til det de kunne have opnået, såfremt man ikke havde været udsendt.
Økonomiske erstatninger for erhvervede fysiske og/eller psykiske handikaps skal være af en sådan størrelse, at veteranen reetablere sig på de nye fysiske/psykiske vilkår. Størrelsen af erstatningerne mv. skal fastsættes under hensyn til de særlige vilkår, hvorunder de er pådraget. Det betyder, at den gældende lovgivning for fastlæggelse af mengrad bør justeres i forhold til veteraner.
Ud over den kontante erstatning, skal veteranen og hans pårørende have en livslang pension, som kan kompensere for det indkomsttab, som veteranen har fået grundet fysisk/psykisk invaliditet.
For nærværende modtager efterladte pårørende en kontant erstatning i tilfælde af veteranens død. Efterfølgende udbetales enkepension svarende til det den afdøde ville have fået. Et tilsvarende forløb etableres for fysisk/handikappede veteraner.
Ovennævnte sammenfattes i skabelsen af en særlig pensionsordning for veteraner. Denne ordning skal omfatte alle veteraner, som grundet fysiske eller psykiske skader ikke kan opretholde en normal arbejdsindkomst.
Veteraners sundhed og velfærd:
Hovedparten af veteranerne returnerer til Danmark og det danske samfund uden skader og problemer. Imidlertid viser statistikken, at omkring 10% af alle udsendte returnerer
med behandlingskrævende fysiske eller psykiske problemer.
De problemområder, der kræver særlig opmærksomhed og støtte er:
1. Fysiske skader.
2. PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
3. MUPS (Medically unexplained physical symptoms)
4. PAM (Premature ageing and morbidity)
Ad. 1, Fysiske skader.
Efterhånden som våbenvirkningen på soldaterne og deres materiel bliver voldsommere, og den medicinske “førstehjælp” bliver mere og mere effektiv, kommer der flere og flere svært skadede veteraner retur fra missionsområderne.
I forbindelse med Rigshospitalet er der oprettet et traumecenter for fysiske skader. Dette traumecenter har opbygget en stor ekspertise i behandling af disse svære fysiske skader. Ligeledes er der i forbindelse med Rigshospitalet oprettet en genoptræningsenhed, som opnår gode resultater.
Genoptræning.
Efter behandling på Rigshospitalet overføres veteranerne til det regionale/kommunale system, som ofte ikke har mulighed for at leve op til den forventede standard.
Der skabes et system, der muliggør, at den nødvendige og tilstrækkelige behandling af veteranerne kan videreføres i det regionale/kommunale system med en effekt, der hurtigt bringer veteranen tilbage til et normalt liv.
Erfaringen siger, at de fysisk skadede veteraner er meget motiverede og yderst genoptræningsorienterede. Der skabes genoptræningsfaciliteter enten civilt eller militært, som kan leve op til de krav der stilles til genoptræning af soldater.
Proteser.
De fysisk handikappede tildeles ”state of the art” proteser, samt gives en top professionel genoptræning i brugen af disse proteser. Det sikres, at proteserne kan genanskaffes og vedligeholdes i det regionale/kommunale system.
Hjælpemidler.
De fysisk handikappede tildeles hjælpemidler som kan kompensere for deres fysiske handikap, herunder mobilitetsfremmende hjælpemidler så som kørestole, lift og handikapbil.
Boligforhold.
Der sikres tildeling af egnet handikapbolig i den del af landet, hvor veteranen ønsker at bosætte sig. Den aktuelle bopælskommune gives økonomisk tilskud til at boligen kan etableres og anvendes. Herunder sikres nødvendig hjemmehjælp.
Ad. 2. Psykiske handikap.
Støtte til personer med psykiske skader er et generelt underudviklet område i Danmark, hvorfor der kræves en særlig indsats for at skabe gode forhold også for veteraner med psykiske skader. Det bemærkes, at symptomerne på skaderne kan opstå mange år efter den traumatiserende oplevelse.
Der oprettes et Psykiatrisk Traumecenter, evt. på Rigshospitalet, som skal forske i psykiske krigsrelaterede traumer samt diagnosticer og behandle veteraner med psykiske efterreaktioner.
Traumecentret for psykiske skader bemandes med et antal psykiatere, kliniske psykologer og socialrådgivere. Traumecentret skal ud over det daglige arbejde opstille og udsende akut behandlings teams til missionsområderne, når dette påkræves. Ved denne aktivitet vil center opnå samme form for ekspertise på det psykiske område, som Rigshospitalets nuværende traumecenter har for de fysiske skader.
Ud over denne centraliserede struktur, skal der etableres lokale traumecenter for den fortsatte støtte og behandling. Disse lokale traumecentre placeres sammen med de lokale rehabiliteringscentre.
Ud over ovennævnte behandlingssystem, skal alle danske soldater inden udsendelsen screenes for deres mentale habitus. På samme vis som alle soldater gennemgår en fysisk helbredsundersøgelse inden udsendelsen skal de også gennemgå en mental helbredsundersøgelse. Ved hjemkomsten skal veteranen så gennemgå den samme screening, hvorefter man har en mulighed for at vurdere om der er problemer.
Ad, 3. MUPS.
Medicinsk uforklarlige fysiske symptomer, der opstår efter tjeneste i krigszoner eller i internationale militære operationer, udgør et særligt område for bekymring.
For mange veteraner, udgør en alvorlig trussel, som ofte fører til uarbejdsdygtighed. Da disse symptomer ikke kan forklares på baggrund af eksisterende medicinsk viden, leder denne tilstand ofte til sociale problemer.
Militært personel er udsat for trusler mod deres helbred under indsættelsen i konfliktområder. I tilknytning til risikoen for infektionssygdomme, sygdomme forårsaget af insekter, eksponering til miljømæssige trusler eller til kemiske/biologiske kan også utilstrækkelig hygiejne, ekstremt lange arbejdstimer og begrænsede muligheder for rekreation samt den konstante fare (combat-mind) føre til ekstraordinær stress og anspændthed. De fleste veteraner har ikke negative reaktioner på grund af dette efter hjemkomsten. Imidlertid viser erfaringerne, at en del veteraner kommer til at lide af helbredsproblemer eller udvikler symptomer på sygdomme. I mange tilfælde er dette fysiske symptomer uden nogen klar grund, som kan forklare dem. Imidlertid er symptomerne meget klare for patienten, og de fører ofte til en seriøs nedsættelse af arbejdsevne og livskvalitet.
Det anbefales, at der etableres en arbejdsgruppe af eksperter, som sammen med eksperter i andre lande kan klarlægge problemet. (se nedenfor i ad. 4)
Ad 4. PAM.
Internationale undersøgelser viser, at mange veteraner udvikler for tidlig alderdomssvækkelse og øget sygelighed (evt. MUPS).
Veteranerne opfordres til at gennemgå en årlig screening i form af en spørgeskemaundersøgelse.
Spørgeskemaundersøgelsen styres af veteranadministrationen, der også iværksætter nødvendige støtteforanstaltninger til veteraner med behov.
(Fact shet Medically Unexplained Physical Symptoms (MUPS) med tilhørende spørgeskema er udviklet af Veterans´Institute, Doorn, The Netherlands i deecember 2006)
Faciliteter:
Der er grundlæggende behov for følgende typer af faciliteter til varetagelse af veteranernes behov:
1. Specialiserede hospitaler, der kan varetage den indledende behandlig af fysiske og psykiske skader.
2. Plejehjem, der er specialiserede i støtte til svært handikappede veteraner.
3. Veteranstøttecenter med behandlingsfaciliteter for fysisk og psykisk handikappede (første stop efter hospitalet)
4. Rehabiliteringscentre.
5. Veteranhjem.
Ad 1. Specialiserede sygehuse.
Rigshospitalets faciliteter forstærkes, således at den indledende behandling og genoptræning kan gennemføres optimalt.
Der suppleres yderligere med et traumecenter for psykiske skader.
Ad 2. Plejehjem.
Der etableres specialafdelinger på egnede plejehjem (geografisk spredt), hvor svært skadede og plejekrævende veteraner kan tilbringe deres liv sammen med andre veteraner i samme situation. Yderligere tilsikrer dette, at der er personale med den nødvendige uddannelse.
Ad. 3. Veteranstøttecenter.
Der etableres et veterancenter et egnet sted i Danmark. Centret skal bemandes med højt kvalificeret personale. (Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer mv)
Centret har som hovedopgave at efterbehandle veteraner fra hospitalerne, således at de fortsat får en kvalificeret og intensiv genoptræning.
Centret skal give mulighed for ”familiesammenføring” samt psykiatrisk/psykolog gruppeterapi mv.
(Eksempel på et velegnet center: BNMO veterancentret i Doorn, Holland)
Ad. 4. Rehabiliteringscentre.
Der oprettes et rehabiliteringscenter i forbindelse med hver garnison, der udsender personel til international tjeneste.
Ad. 5. Veteranhjem.
Der oprette og drives et antal ”veteranhjem” i samarbejde med veteranorganisationerne.
Staten etablerer faciliteten og bevilger driftstilskud. Det daglige arbejde udføres på 24. timers basis af frivillige fra soldaterforeningsbevægelsen. Der er foreløbig afsat midler til tre veteranhjem, som etableres i samarbejde med Danske Soldaterforeningers Landsråd. På sigt skal der være et sådant samlingssted i alle større byer, hvor der er veteraner.
Formålet med veteranhjemmene er at skabe et mødested, hvor veteranerne kan mødes på alle tider af døgnet for at gense kammerater fra missionsområderne og herved styrke og bevare det tætte kammeratskab, der er opstået under missionen.
Det frivillige arbejde:
Kontakten mellem kammeraterne fra missionen og støtte fra disse kammerater er en meget vigtig og afgørende del af veteranernes livskvalitet efter endt mission. Det er samtidig et uvurderligt aktiv for forsvarets samlede tilgang til sit personel.
Nøgternt set er ”veteraner støtter veteraner” en billig og effektiv ”level one” støtte til veteraner med problemer. Den er let at få til rådighed og den er et værdifuldt tilskud til den professionelle støtte fra socialrådgivere, psykologer og læger.
Det frivillige arbejde støttes ved blandt andet en fortsat støtte til ”Kammeratstøtteordningen” samt udbygningen af ”Veteranhjemmene”.
Det er bemærket, at der er taget initiativer til etablering af legater (eksempel: Soldaterlegatet) til støtte for veteranerne. Disse initiativer støttes, og udgør en vigtig del af det samlede støttekompleks for veteranerne.
Anerkendelse:
Det er vigtigt for veteranernes selvrespekt og sociale anseelse, at de modtager anerkendelse for den indsats de har ydet.
Det er det danske samfund, der har sendt dem på mission, og det er det danske samfund, der forventes at anerkende indsatsen.
Det er i den forbindelse meget vigtigt at det danske samfunds ledere, det vil sige Kongehuset, regeringen, folketingets politikere, forsvarets ledelse, borgmestre mv. viser sig sammen med veteranerne, og deltager i de markeringer af deres virke, der finder sted i forbindelse med parader, begravelser og lignende.
Den nationale flagdag den 5. september er en god markering af samfundets støtte. Den første flagdag i 2009 blev markeret meget fornemt. Det er vigtigt, at flagdagen fortsat markeres på et meget højt niveau, hvis den skal blive en markant dag for anerkendelsen af de udsendtes opgaveløsning. Det er målet at den 5. september skal blive en lige så naturlig del af Danmarks historie som markeringerne den 9, april, 5. maj og 29. august.
Det nationale monument forventes færdig i 2011. Det er vigtigt, at ceremoniellet omkring dette monument bliver værdigt, og at det ofte vil blive anvendt i forbindelse med officielle begivenheder.
Traditionen med at modtage de hjemvendende hold fra de internationale missioner skal fortsættes og udbygges.
Tildeling af medaljer, legater og andre anerkendelser skal synliggøres.
Det bemærkes, at veteranorganisationer og soldaterforeningsbevægelsen udgør en meget stor faktor i relation til anerkendelsen af veteranernes indsats. De er i disse kredse at der vedvarende gennemføres parader, mindehøjtideligheder, kransenedlæggelser mv.
Forsvaret og andre myndigheder forudsættes fortsætte at støtte disse aktiviteter.
| 
