Læs flere nyheder

National Flagdag

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte og veteraner. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister.

 

Danmarks flagdag blev indstiftet af Folketinget og gennemført for første gang den 5. september 2009.

Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende indsats som danske soldater og veteraner, samt andre af Danmarks udsendte, har ydet og yder i en række af verdens konfliktområder.

 

De Blå Baretter fejrer Flagdagen den 5. september på mangfoldige måder over hele landet.
I samarbejde med lokale garnisoner, lokale myndigheder, andre frivillige foreninger m.fl. afholdes arrangementer på forskellige niveauer som en anerkendelse af veteranernes internationale indsats for Danmark.

 

I København højtideligholdes Flagdagen af det officielle Danmark med deltagelse af Den Kongelige familie, Folketinget, Forsvaret m.fl i form af:

  • Kransenedlæggelse på "Monumentet for Danmarks Internationale Indsats" i Kastellet.
  • Mindegudstjeneste i Holmens Kirke for pårørende til faldene soldater og med deltagelse af den Kongelige Familie, Statsministeren med flere.
  • Parade for Danmarks udsendte på Christiansborg Slotsplads med taler af bl.a. Forsvarsministeren og Forsvarschefen.
  • Folketingets Reception for årets udsendte veteraner og deres pårørende på Christiansborg.
  • De Blå Baretters festligholdelse af flagdagen ved arrangement på Christiansborg Slotsplads til anerkendelse af alle veteraner og pårørende.

Flagdagen er fortsat under udvikling. Den er de udsendte soldater og veteranernes dag.

Forsvaret og andre myndigheder, der bidrager til Danmarks internationale indsats i konfliktområder, samt de Frivillige Foreningers vil i forening udvikle højtidligholdelsen af dagen i alle danske borgeres bevidsthed, så det udsendte personel, veteraner og deres pårørende får den anerkendelse for deres indsats for Danmark, som de fortjener.

Flagdagen er under udvikling som en dansk Memorial Day / Rememberance Day / Veterans Day.

 

Se hvordan Flagdag 2011 blev fejret:

  • Se det officielle program for 2011 for arrangementer i København og lokale arrangementer over hele landet. (Tryk her)
  • Se billeder fra de foregående års flagdag (Tryk her)
  • Se billeder fra Flagdag 2011 (tryk her)
  • Se De Blå Baretters Koncertprogram på Christiansborg Slotsplads i 2011 (Tryk her)
  • Se billeder fra tidligere år mv. (tryk her)

 

 

 

ForsideAktiviteterOrganisationLokalforeningerneNyhederGalleriLinkSalgKontakt os

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Brug for hjælp?

- Forsvarets Veterancenter: (Tryk her) eller Tlf 72 16 34 00

- Kammeratstøtteordningen: (Tryk her) eller tlf. 80 60 80 30

 

2. Veterankort

- Sådan får du dit veterankort

  (Tryk her)

 

 

3. Læs Baretten

 

(Tryk på billedet)

 

Veteranernes

støttesang United

Find støttesangen på YouTube

Køb og download på iTunes >>

 

 

Så er det tid til at planlægge opvarmningen til årets sommerstævne, og kan det gøres bedre end med et campingtræf på Limfjordens Camping og Vandland ved Ålbæk Strand.
Den 25. januar 2012 holdt Soldaterlegatet et velbesøgt fagligt seminar om veteranernes forhold med titlen "Hjem fra Krig - og hvad så". De Blå Baretter deltog i seminaret.
Lederen i Baretten nr. 1/2012 handlede om Ansvar og Pligt. Der blev citeret fra Hærprovst Thomas H. Beck´s prædiken den 7. december 2011. Læs hele teksten her.
"Soldater Efter Udsendelse" er en rapport udarbejdet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Veteran Organisation | De blå baretter | www.blaabaretter.dk