1. Idrætsprojekter formål
De Blå Baretter og De Blå Baretters Kammeratstøtteordning (DBB/KSO) har iværksat et landsdækkende idrætsprojekt, som har til formål at:
Styrke den sociale indsats gennem fællesskab, trivsel og samarbejde
mellem alle danske veteraner.
Det betyder i praksis, at såvel fysisk skadede veteraner som veteraner med psykiske
mén kan bringes sammen med normalt fungerende veteraner eller tjenestegørende
soldater, måske endda tidligere soldaterkammerater, der kan medvirke til at bringe dem
videre og forbedre deres trivsel yderligere ved at genopbygge, fastholde eller måske
endda udbygge deres netværk, så de kan bringes ud af en evt. isolation.
Øge den fysiske træning blandt veteraner, så fysisk aktivitet er med til
at optimere sundhed og mentale styrke.
DBB/KSO vil udvikle idrætsaktiviteter i DBB/KSO lokalforeninger for såvel normalt
fungerende som fysisk og psykisk skadede veteraner.
Idrætsaktiviteterne målrettes mod normalt fungerende veteraner, men normalt således,
at de kan medvirke til at støtte skadede veteraner, ligesom de skal motivere til at udvikle
fællesskabet mellem alle veteraner og dermed styrke selvværdet hos den enkelte
veteran.
Inddrage veteraner primært fra bredden, men også eliten som motivation for
bredden.
DBB/KSO vil udvikle en intern idræts- og træningsstruktur, der sammen med den sociale ramme i foreningen kan medvirke til at pleje fællesskabet i hverdagen og medvirke til at skabe en træningskultur, der giver grundlag for at deltage i idrætskonkurrencer på flere niveauer.
DBB/KSO idrætsstruktur planlægges forankret i DBB/KSO lokalforeninger, der er fordelt over hele landet, for at udvikle og modernisere aktiviteterne, så de i større grad appellerer til unge og yngre veteraner.
Da DBB/KSO ikke råde over idrætsfaciliteter, ligesom de idrætsfaglige kompetencer er begrænsede, søger foreningen at indgå i et samarbejde med Dansk Militær Idræt (DMI), der gennem Forsvarets faciliteter og DMI idrætsfaglige kompetencepersoner, vil kunne støtte DBB/KSO lokalforeninger på en kvalitativ og hensigtsmæssigt måde, der kan aftales mellem DMI og DBB/KSO lokalforeninger efter behov.
Samtidig findes det hensigtsmæssigt, at DBB/KSO veteraner fortsat kan bevare en forbindelse til deres tidligere arbejdsplads og kolleger til gavn for alle parter.
DBB/KSO arbejder endvidere på at kunne deltage i DMI konkurrencer, så de veteraner, der gennemfører en struktureret træning, kan dyste med tjenestegørende soldater.
DBB/KSO arbejder i samme anledning på at udvide samarbejdet med Dansk Handicap Idræt.
Har du konstruktive ideer som kan medvirke til at udbygge projektet kan De Blå Baretters Sportskoordinater træffes på sport@blaabaretter.dk
1. Se DBB/KSO introduktionsbriefing om Idrætsprojektet (tryk her)
2 Se DBB/KSO handleplan for iværksættelse af idrætsprojekter (tryk her)
3. Se DBB/KSO analyse af egnede idrætsgrene (tryk her)
4. Idrætsudvalgets retningslinier for Økonomisk støtte til Lokalforeningernes idrætsaktiviteter (tryk her)
5. Adresseliste over medlemmer af Idrætsudvalget (tryk her)
2. Aktuel Idrætskalender 2013 (Tryk her)
3. Marcher.
De sidste år har De Blå Baretters Kammeratstøtteordning (KSO/DBB) deltaget med et hold Veteraner i Hærvejsmarchen (over 2 dage) ved Viborg, begge gange med stor succes for alle deltagerne. I 2012 blev valgmulighederne udvidet til også at omfatte Nijmegenmarchen (over 4 dage) i Holland.
Interesserede Veteraner i de to marcher eller blot den ene, og som er villig til at yde en træningsindsats, kan kontakte Carl Åkerlund aahuss@mail.dk for yderligere information..
Læs om de to marcher (Tryk Her). Læs også om andre KSO/DBB marcher under pkt. 2 "Aktuel Idrætskalender" 2013.
4. Sports Camp 2011
Læs om dette spændende projekt støttet af bl.a. De Blå Baretter og Soldaterlegatet
tryk på linket: (tryk her)
.
5. Team Veteran New York Marathon 2011 og 12.
Det danske TEAM VETERAN deltog i New York Marathon den 6. november 2011. 
Team Veteran ved starten på Copenhagen Marathon.
Rejse og ophold til New York Marathon var sponseret af blandt andre De Blå Baretter og Soldaterlegatet
Alle gennemførte løbet. Stort tillykke til alle fra De Blå Baretter.
Læs mere om projektet (Tryk her)